En prædiken til Drive-In-Torve-gudstjenesten søndag 10/5 kl. 19.00, -der IKKE blev til noget.

Corona-tanker om sorte får, St. Bededag, Mors dag, konfirmander og morgenfruer.

Jeg havde aftalen på plads med City-foreningen, beboerforeningen, kommunen, menighedsrådet, trompetist, afdelingsleder i Middelfart Sparekasse, kollegaer, frivillige,

-men med retningslinjer om at Torvet skal spærres af, der max må være 10 stående/gående og at bilerne kun må holde på hver anden p-plads, -udskydes projektet til en anden dag.

En ellers fantastisk ide, der både sætter samspil, samarbejde, samskabelse og samfundssind på dagsordenen. Men prædikenen skal I ikke snydes for:

Velkommen til det sorte får og de grimme ællinger. Velkommen i det ret dårlige selskab. Sådan stod der cirka på en busreklame.

Og jeg tænkte: -det må være os alle sammen, -for vi er langhårede, usoignerede, i joggingtøj og efterhånden menneskesky.

Vi er en lille smule mistroiske. Vi er for meget, for lidt, forvirrede og forsvundet.

Jeg har været i Det Kongelige Teater i sidste uge!! Ja, -altså online. 

De har lavet en fantastisk forestilling om en familie under corona. ”Karantæne” hedder den.

Scenerne udspiller sig kun, når de mødes online via skype. Vi ser dem kun, når de taler sammen. Meget autentisk. Der er sønnen, der er for meget. Han hamstrer toiletpapir og en anelse hysterisk. Der er forældre, der er for.. –årsglade. De hygger og bygger drivhus. Der er søsteren, der er forsvundet… hun er for lidt, -hun er i Sydamerika og forstår i begyndelsen ikke rigtig, hvorfor de andre reagerer så voldsomt hjemme i Dk. Hun er typen, der undervejs filosoferer over, hvad et menneske er værd. Et menneskeliv. Den sidste søster er forelsket. Hun skal giftes, -og det kan hun jo så ikke, -da man kun må samles 10 og kæresten for øvrigt strander i Spanien. Alle er forvirrede.

Naturligvis er personerne karikerede, for meget, forsimplede, -og samtidig kan man høre sig selv, sine nærmeste og de mennesker vi har mødt undervejs de sidste mange uger.

Hvor alle netop har været for meget, for lidt, forvirrede. Gamle, ældre, midaldrende, voksne, unge, børn. Alle.

Det er forår og alting springer ud. De unge mennesker og .. nårh nej.. Som en af mine kollegaer sagde: ”Jeg har det lidt lige som Kim Larsens sang:

”Åh, de smukke unge mennesker, pluds’lig er de stukket af..” -for hvor er de? Indenfor, til online-undervisning. De fylder ikke rundt om i bybilledet og giver liv, -og spreder latter.”

Hvor ER alle henne?? Tja, .. kunne man svare: På genbrugspladsen og i IKEA.

Hvor ER konfirmanderne? De skulle konfirmeres sidste og denne weekend!!  De er også derhjemme.

Måske som grimme ællinger, der venter på at kunne folde sig ud som smukke svaner.

Sådan kan man føle sig som teenager, -sådan kan vi alle føle os til tider. Vi har faktisk sendt morgenfruer til dem.

Vi præster har skrevet et lille brev og puttet et brev med morgenfrue-frø til dem i kuverten. Hvis de sår dem nu, blomstrer de, når de skal konfirmeres. Så hvis I til august går forbi en have men morgenfruer, kan det være, der bor en konfirmand derinde.

Jeg ville helst have haft frø til vilde blomster, -som de vilde unge mennesker, der hver for sig er noget særligt, -eller måske netop IKKE noget særligt (som et sort får eller en grim ælling), men sammen bliver en fantastisk flot buket, -men det var ikke muligt.

Så jeg valgte de gule varme farver, som morgenfruerne er. De gule farver, der symboliserer sol og håb.

Måske kan I også så morgenfruer i jeres have, så konfirmanderne kan se at I tænker på dem, -så hele byen er fuld af gule blomster til august.

Og faktisk også i flere år efter, fordi morgenfruer efter sigende bliver ved med at komme op. På den måde kan vi også om nogle år tænke tilbage til tiden, hvor vi lærte værdien af fællesskab, knus og samfundssind at kende.

I dag er det Mors dag. Vi savner alle. Vi har alle lidt afsavn længe. Det bliver man desværre små mennesker af. Fordi vi netop som jeg indledte med blive lidt menneskesky.

Så NÅR I nu endelig kommer uden for jeres dør… så smil, hvis nogen vrisser af jer. Det er ikke nemt!!

Det har også lige været 5. maj og Befrielsesdag. 75 år. Til minde om en kamp. En kamp om frihed, -en kamp for at være menneske.

Det siges, at det netop er i krisetid, vi lærer om livets værdier. Det ER en kamp at fastholde det gode, vi har lært de sidste par uger. At være mennesker. Hele mennesker. Omsorgsfulde, venlige.

I fredags var det St. Bededag. I den anledning må det være passende at bede for det sorte får, de grimme ællinger, mødre, konfirmander, alle os, -der savner, -der er for meget, -der er for lidt,  de andre, -der kæmper, -der kæmper for sig selv, -der kæmper for andre, enhver, -der i forårstiden sår frø i håb om bedre tider til glæde for andre.

HUSK, -at nok er kirken lukket og vores faktisk pakket ind… men sjovt nok, så er det for at reparere taget, -så lige nu er det højt til Himlen derinde…

-og der er altid åben til Himlen.. det behøver man faktisk slet ikke et kirkerum til.

Amen.

Mvh Majbrit