Kirkens kor

Går man i 3. - 5. klasse, kan man synge i kirkens korskole.

Korskolen øver 1 gang om ugen, torsdage fra kl. 15.10 til 16.15

Som sanger i korskolen oplever man både at synge til koncerter og til mange forskellige slags gudstjenester. Der er ikke krav om særlige forkundskaber for at begynde i korskolen, og man kan begynde fra man går i 3. klasse. Det koster ikke noget at være med i koret, og når man kommer i 6. klasse, er der mulighed for at fortsætte i kirkekoret, der er et lønnet kor.

 

Fra man går i 6. klasse, kan man blive optaget i kirkekoret.

Kirkekorets opgave er at deltage i koncerter og gudstjenester. For dette arbejde modtager sangerne løn. Lønnens størrelse er afhængig af, hvor længe man har sunget i koret. Når vi synger til koncerter og gudstjenester, synger vi af og til sammen med andre kor eller professionelle musikere. Med jævne mellemrum får sangerne undervisning af uddannede sangere.

Som sanger i kirkekoret deltager man i en ugentlig prøve, der foregår i sognegården torsdage kl. 16.20 -17.30. 

 

Derudover er der et motetkor knyttet til kirken. Motetkoret består af fem rutinerede sangere, og koret deltager hvert år i en række gudstjenester og koncerter. Motetkorets opgave er at fremføre vokalmusik, enten alene eller sammen med kirkens øvrige kor, og derigennem biddrage til at videreføre den lange tradition for vokalmusik der knytter sig til kirken. 

 

Yderligere information kan fås hos korleder Stig Torndyb Reipurth.