Adslev Skovkirke

Søndag den 23. august 2015 blev Adslev Skovkirke indviet og taget i brug.

Det skete efter menighedsrådets arbejde med at finde et sted i ’præsteskoven’, hvor vi kunne fejre gudstjeneste. Da stedet var fundet, fik menighedsrådet tilsagn om nogle nyfældede Douglasgraner til at bruge til alter og bænke. Man fik kontakt til den dygtige savskærer Martin, der fik skåret træet til og også skåret et smukt korstræ i en stor bøg bag altret.

En skøn sensommersøndag bar medlemmer af menigheden ”de hellige kar og bøger” ind på altret ved indvielsesfestgudstjenesten.

Da Adslev Skovkirke ikke er en officiel kirke, fik indvielsesbønnen også en lidt anden udformning:

Tak, Gud,

- at du er kommet til os i din søn, Jesus Kristus.

Tak, Jesus,

- at du har lovet os, at hvor to eller tre er forsamlet i dit navn, dér vil du også være.

Tak, du gode Helligånd,

- at du vil være med os og hjælpe os til at fornemme dit nærvær og din velsignelse her i skovkirken og i vore liv.

Vi ber dig:

Vær med os hver gang vi fejrer gudstjeneste i skoven og lad det på dette sted kunne mærkes, at det er et helligt sted – naturens katedral – givet os med dit underfulde skaberværk og i dag indviet som kirkerum – dig til ære og os til velsignelse.

Amen.

 

Adslev Skovkirke er døgnåben – og enhver er velkommen til at søge skovens og kirkens stille ro.

1.  Vi finder fred i kirken
et sted der ånder roligt uden grænser
hvor livets lys er tændt og brænder stille
for alle os der falder
for alle os der kalder
og gjorde visse ting vi ikke ville

2.  Vi fyldes op i kirken
et sted hvor ingen ensom er alene
hvor kærlighedens veje aldrig ender
og når vi mangler mening
og glæde og forening
et sted der lægger håb i vores hænder

3.  Vi lyser op i kirken
et sted hvor Ånden bruser os i blodet
hvor ingen af os selv er ledetråden
hvor dagligdagen bunder
i verdens største under
og alle lyser lige smukt i gåden

4.  Vi bliver små i kirken
et sted der åbner kroppen for det dybe
hvor ingen af os råder over svaret
hvor ingen sandhed brænder
som magt i vores hænder
fordi den aldrig helt er åbenbaret

5.  Vi bliver set i kirken
et sted vi helligånder luften sammen
hvor skabersolen smelter verdensvreden
hvor livets kors forkynder
til alle os som synder:
I sidder lige midt i kærligheden

6.  Vi bliver til i kirken
et sted med ny begyndelse til alle
med mild og vild opstandelse ved bordet
hvor vin og brød fortæller
så er det nu det gælder
gå ud og tag Guds kærlighed på ordet

Iben Krogsdal, 2014