Orgelmusik indspillet på Hørning kirkes orgel

En økonomisk bevilling fra Forkyndelsespuljen i Skanderborg Provsti har gjort det muligt at indspille musik spillet på kirkens orgel, så det også udenfor kirken er muligt at lytte til hvordan orglet klinger, efter den ombygning af orglet der blev færdiggjort i 2020. Kirkens organist Stig Torndyb Reipurth har indspillet musik af Frescobaldi, Grigny, Buxtehude, J. S. Bach og Brahms. Musikken er valgt så man kan høre hvordan musik fra forskellige tidsaldre lyder, når det spilles på orglet. Musikken kan også købes på en cd på kirkekontoret.

Musikken

Girolamo Frescobaldi (1583-1643)

Girolamo Frescobaldi hører til blandt sin tids mest betydningsfulde italienske komponister og bestred embedet som organist i Peterskirken i Rom. Den meget høje kvalitet af hans værker for tasteinstrumenter gav ham en førende position indenfor dette felt, og man ved at J. S. Bach har kendt til nogle af Frescobaldis værker.

Toccata Primo (fra Libro Primo, udgivet i 1637)

Om sine toccataer har Frescobaldi skrevet, at de bør spilles med en friere rytmisk fornemmelse. Toccataerne består af en række kontrasterende afsnit, der hver bærer deres egen karakter. En toccatas overordnede karakter kan i nogen udstrækning bestemmes ud fra dens toneart, da man på den tid anså de enkelte tonearter for at være knyttet til bestemte følelsesmæssige grundstemninger. For mange toccataers vedkommende anså man det for passende med kraftige registreringer, hovedsageligt bestående af principal- og kvintregistre i forskellige tonehøjder. Denne type registrering lader sig i nogen udstrækning realisere på orglet i Hørning, idet principalregistrene har en karakter der nærmer sig klangen fra den tids italienske orgler.

mp3

Capriccio sopra la Girolmeta (fra Fiori Musicali, 1635) 

Frescobaldis værk Fiori Musicali (Musikalske Blomster) består af to orgelmesser, hvor hver orgelsats er komponeret med henblik på at skulle indgå i den katolske messe. Orgelsatserne indgik i messen med den såkaldte ”Alternatim Praxis”, hvor orgelmusik alternerede med den sungne gregorianske sang, eller i nogle tilfælde blev spillet som alternativ til de sungne led. Denne capriccio, med dens opdeling i kontrasterende dele, giver mulighed for at høre en række af de forskellige registreringsmuligheder der blev formuleret på Frescobaldis tid i Italien. Bl.a. kan man høre den syngende karakter, der er karakteristisk for den italienske principalklang samt muligheden for at anvende en registrering der udelukkende gør brug af registre i 4-fodslejet. Registreringerne til denne capriccio er alle beskrevet af orgelteoretikeren C. Antegnati (1549-1624) som anvendelige til denne musik.

 

Wavfil................  

Nicolas de Grigny (1672-1703)

Blandt de franske organister i sidste del af 1600-tallet indtog Grigny en fremtrædende rolle. Han var kendt ud over Frankrigs grænser, og man ved, at J. S. Bach lavede en afskrift af Grignys orgelværker for at kunne studere hans musik.

Til en lang række af satstyper i den franske barok er der tilknyttet en bestemt registreringspraksis, og meget ofte vidner satsernes titler om hvilken registrering, der er tiltænkt fra komponistens side. Dette var i høj grad foranlediget af, at orglerne i Frankrig på denne tid var bygget til at kunne realisere netop disse registreringer. Trods antal af registre i orglet i Hørning kirke er det dog muligt at antyde nogle af disse karakteristiske franske registreringer.

Pange Lingua

En meget stor del af orgelmusikken i den franske barok er hymner, suiter, orgelmesser eller variationsværker. Pange Lingua er en hymne, der består af tre satser. Det er liturgisk musik, hvor orgelmusik skulle veksle med gregoriansk sang, som i Frescobaldis orgelmesser 100 år tidligere.

 

En taille á 4

Cantus firmus-stemmen, der i denne sats findes i pedalstemmen i lange nodeværdier, er her registreret bl.a. med brug af Obo 8’. Denne registrering giver en klanglig kontrast imellem tungestemmen i pedalet og labialstemmerne i manualet, der er karakteristisk for denne satstype.

Fugue á 5

I orgelmusik fra den franske barok findes en tradition for at skrive fem-stemmige fugaer, et håndværk Grigny mestrede til fulde. De oprindelige angivelser af registrering til disse fugaer er, at de to øverste stemmer kan registreres med en cornet-klang, de to midterste stemmer registreres med Cromorne 8’, og den dybeste stemme i pedalet registreres med en bred fløjteklang i 8-fodslejet. I Hørning er den eneste tungestemme i 8-fodslejet Oboen, som her må træde i stedet for et Cromorne. Cornet og 8 fod i pedalet lader sig derimod gøre i Hørning, og derfor kan det i en vis udstrækning fornemmes, hvordan klangen var tænkt.

Récit du Chant de L’Hymne précédent

Det fremgår af satsbetegnelsen Récit, at der er en stemme, der reciterer eller foredrager et musikalsk indhold. I denne sats er det tenorstemmen, der er den foredragende. Denne stemme er registreret med en cornetregistrering, og akkompagnementet er ved hjælp af orglets subkobling registreret, så det både klinger i 8-fodslejet og i 16-fodslejet (en oktav dybere). Dette er en registreringsmulighed der angives af flere kilder fra den franske barok.

  Wavfil................  

Dietrich Buxtehude (1637- 1707)

Buxtehude hører til blandt de mest anerkendte Nordtyske komponister i generationen før J. S. Bach. Særligt hans orgelværker har medvirket til, at han har opnået denne status. Buxtehude var kendt for at stå for den såkaldte Abendmusik i St. Mariae kirke i Lübeck, hvor han komponerede og opførte musik for Lübecks borgere. Det tjener desuden Buxtehude til ære, at han var med til at forme J. S. Bach, idet Bach i en periode studerede hos Buxtehude.

Præludium, E-dur BuxWV 141

Buxtehudes Toccataer og Præludier er alle skrevet i en stil, der betegnes som ”Stylus phantasticus”. Det betegner en stil, hvor musikken er opdelt i kortere eller længere afsnit med hver deres karakter ikke ulig den stil, der kendes fra f.eks. Frescobaldis Toccataer. De enkelte afsnit kan have et væld af forskellige strukturer, men forløbene er ofte kendetegnet ved, at det er kontrasterende karakterer der stilles op overfor hinanden. Disse karakterer kan yderligere underbygges gennem valget af registreringer.

  Wavfil................  

Johann Sebastian Bach (1685-1750)

Det er umuligt helt at indfange omfanget og betydningen af J. S. Bachs musik. Bach anses af mange for at være historiens største kontrapunktiker. Han løftede barokmusikken, og musikken i det hele taget, op til nye højder og er en komponist, der indtager en helt særlig og betydningsfuld rolle i musikhistorien.

Allein Gott in der Höh sei Ehr BWV 662

Bach har lavet flere orgelkoraler over denne salme, som på dansk er kendt som ”Aleneste Gud i Himmerig”. Denne bearbejdelse stammer fra Bachs periode i Leipzig og har et gennemgående motiv med nedadgående terts-intervaller. Disse faldende tertser er bl.a. blevet tolket som et billede på at Himlen kommer ned til jorden, og en talsymbolsk tolkning kunne være at faldet i tertser symboliserer Treeingheden.

 

  Wavfil................  

Sonata III BWV 527

Bach har komponeret seks triosonater for orgel, og denne tredje sonate står i d-mol. Sonaten er komponeret i Leipzig og har sandsynligvis tjent som undervisningsmateriale for Bachs søn Wilhelm Friedemann. Sonaten knytter sig stilistisk til den italienske stil.

Andante

Sonatens første sats har form som en da-capo arie. I registreringen kan det høres, hvordan Svelleværkets Fløje 4’ og Fløjte 2’ klinger sammen, når de spilles en oktav dybere end noteret. Det samme er tilfældet for Hovedværkets Italienske Oktav 4’ som mellemstemmen er registreret med, og som ligeledes spilles en oktav dybere end noteret.

Adagio e dolce

Denne sats er den samme musik som Bach bruger i midtersatsen af sin koncert for fløjte, violin og orkester. Her kan det høres, hvordan de to øverste stemmer er registreret med henholdsvis Svelleværkets Gedakt 8’og Hovedværkets Rørfløjte 8’.

Vivace

Sonaten afsluttes med en mere livlig Vivace, hvor den øverste stemme er registreret med Svelleværkets Gedakt 8’ og Fløje 4’, og den midterste stemme med de to 8-fodsregistre i Hovedværket.

 

  Wavfil................  

Johannes Brahms (1833-1897)

Brahms var dybt forankret i det romantiske tonesprog, og han nød stor anerkendelse som en af de største romantiske komponister. Brahms havde indgående studeret musik fra tidligere epoker, herunder J. S. Bachs musik. Man kan forestille sig, at det er her, Brahms har fundet inspiration til at tage musikalske former op som Præludium og Fuga samt koralbundne satser. Fra brevveksling med Clara Schumann ved man, at Brahms selv spillede orgel i en periode. Orgelmusikken levede på mange måder en mere tilbagetrukket tilværelse i romantikken, og dette kan have været en medvirkende årsag til, at Brahms orgelværker ikke har vundet lige så stor udbredelse som hans øvrige værker.

O Gott, du frommer Gott

Koralen findes i Den Danske Salmebog som ”Min Jesus er for mig begyndelse og ende”. Det er et karakteristisk træk for registreringen af romantisk orgelmusik, at man tilstræber en klang, der er baseret på et stort antal 8-fodsregistre. På orglet i Hørning kirke kan man nærme sig dette klangideal ved at gøre brug af Principal 8’, Rørfløjte 8’ og Gedakt 8’ samtidig. I denne sats er der desuden tilføjet Fløjte 4’.

 

  Wavfil................  

Präludium und Fuge, a-Moll

Set ud fra en samtidig synsvinkel, ville mange romantiske komponister nok opfatte det som noget tilbageskuende og konservativt at komponere i en form, som blomstrede i barokken. Men Brahms´ måde at komponere på viser, at han både mestrede den kontrapunktiske kompositionsteknik og evnede at bruge teknikken i et romantisk tonesprog.

  Wavfil................